Rapportskrivning i naturvidenskabelige faggruppe
En rapport skal fortælle om et eksperiment og forklare eksperimentets resultater. Der er nogle punkter, som er vigtige at have med når man skriver rapport. De bliver gennemgået herunder:

  1. Forsiden. Her skal stå navn på forsøget, dato og hvem der har skrevet rapporten.
  2. Formål: Her skriver man, hvad man vil vise med forsøget. Ofte står det i øvelsesvejledningen.
  3. Teori: Her skriver man kort hvad man ved om emnet i forvejen. Tag kun viden med, som er relevant for forsøget.
  4. Apparatur og kemikalier: Her skal du lave en liste over det udstyr og de kemikalier du har brugt til forsøget. Dette står også ofte i øvelsesvejledningen og kan skrives direkte ind.
  5. Metode: En kort oversigt i punktform over hvordan forsøget er blevet udført.
  6. Resultater: forsøgets resultater (data) skrives ind som de er, men overskueligt. Resultater kan være mange forskellige ting. Nogle gange er det måleværdier, andre gange er det iagttagelser af farver eller tegninger fra mikroskopet.
  7. Resultatbehandling: Dette er rapportens vigtigste afsnit, hvor du arbejder med de resultater, du har fået. Resultatbehandling kan f.eks. være at beregne gennemsnit over en række måleværdier. Det kan også være et tegne en graf eller sætte navne på figurer fra forsøget. Ofte er der også at skrive en reaktionsligning, for den reaktion man har undersøgt. Resultatbehandlingen kan altså variere fra rapport til rapport, alt efter hvilke typer data man har. Du vil få hjælp og vejledning til resultatbehandling i alle de forsøg vi laver.
  8. Fortolkning: Her forklarer man hvad forsøget viser og sammenligner med teorien, for at se om det passer. Der kan også være spørgsmål i øvelsesvejledningen, som man kan svare på i dette afsnit.
  9. Konklusion: En kort oversigt over forsøgets vigtigste resultater
  10. Underskrift: Rapporter afsluttes med din underskrift.


Vejledning til læreplanen giver følgende oplysninger om rapportskrivning:
Kursisterne skal i naturvidenskabelig faggruppe arbejde med forskellige skriftlige genrer.
Journaler: En journal indeholder fyldestgørende dokumentation fra et eksperimentelt arbejde. Indholdet omfatter dækkende og systematiske noter og en eventuel vejledning og materialeliste. Journalerne skal have en karakter, så de kan benyttes som kursistens baggrundsmateriale ved den afsluttende prøve.
Rapporter: En rapport tager afsæt i elementerne fra en journal. Rapporten kan indeholde flere elementer f.eks. teori, svar på spørgsmål relateret til det udførte eksperimentelle arbejde, konklusion m.m. og har i højere grad fokus på formidling. Rapporter over det eksperimentelle arbejde kan være mere eller mindre omfattende. Man kan ikke forvente, at de første rapporter har samme udformning som de sidste rapporter, kursisterne afleverer. Det vil være rimeligt, at der stilles forskellige, men klare og præcise krav, til vægtningen af elementerne i rapporterne afhængigt af, hvilke eksperimenter der rapporteres over. Ved visse eksperimenter kan man f.eks. lægge særlig vægt på hypotesedannelsen og efterbehandlingen af resultaterne, mens metoder måske ikke vægtes i samme detaljeringsgrad. I andre rapporter kan der i stedet stilles særlige krav om dybde og detalje vedrørende metoden, mens rapportens øvrige elementer behandles mere overfladisk.
Ved skriftligt arbejde er det vigtigt, at både mål for og krav til det enkelte skriftlige arbejde tydeliggøres forkursisterne, så de ved, hvad der forventes i arbejdet med og besvarelsen af opgaven. Arbejdet kan i mange tilfælde med fordel tilrettelægges procesorienteret. Det kan være hensigtsmæssigt, at dele opgaver op i delelementer, som kursisterne f.eks. kan arbejde med i par eller grupper, og tilrettelægge det skriftlige arbejde i undervisningen, så der er mulighed for vejledning og kommentering undervejs